En herlig bytur havde vi i dag med 68 medlemmer. Vi mødtes på Nørreport Station og gik til Skindergade, hvor vi lagde ud med besøg i Animerch og Faraos Cigarer.
Herefter tog vi til Grand Teatret, hvor vi havde lejet en biografsal og kamphyggede med Hayao Miyazakis seneste film - Drengen & Hejren, som vi i virkeligheden ikke forstod så frygtelig meget af, men vi elsker alligevel Miyazakis forunderlige univers.
Og da vi (heldigvis) ikke er den mest stille flok i dansk foreningsliv, blev der hyggesludret under filmen, udbrudt en masse ‘nåååårrh’, ‘iiiiih’ og ‘næææhh’, og det var lige præcis, som det skulle være. Vi sluttede af på Rådhuspladsen og kunne lægge atter en skøn dag under Cosplay Youth fanen i erindringskisten.