Årsafslutning & Dinner Party
I dag havde vi fornøjelsen af at holde en skøn årsafslutning for de 58 ud af vores 130 medlemmer, der kunne deltage.
Der blev mødt op i højt humør, og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, inden vi gik til restaurant Hong Cheng. På Basen så vi slideshow med Året der er gået i CY, vi spillede Everybody 1, 2 Switch og Werewolf, og vi lavede badges med medlemmernes egne designs, inden vi susede ned på restauranten.
Her holdt vi tale for vores fantastiske medlemmer, vi havde Anime Dating Game (hvem skulle have troet, at Denji og Miku var det perfekte par?), dansede Limbo, Macarena og Caramelldans, vi hørte musik og lavede en fælles historie, hvor hver person bidrog med 1 ord ad gangen. Det blev selvfølgelig en omgang vrøvl af dimensioner - ‘der var engang en gang, der hed Morten…’ (og derefter var vi i crew totalt tabt af vognen).
Vi raidede buffeten, sushibaren og - naturligvis - isbaren og tog en omgang ‘Nu det jul igen’ rundt i lokalerne og såmænd også ud af huset. Bare fordi vi kan!
Vi takker alle vores 130 medlemmer for et forrygende 2023 og for at have gjort CY til det, vi er i dag - Danmarks fedeste ungdomsforening for unge med interesse for cosplay og japansk popkultur!
Og så ønsker vi dem alle en glædelig jul med masser af nye cosplays og manga under træet og et rigtig, rigtig godt nytår!
Og så ønsker vi dem alle en glædelig jul med masser af nye cosplays og manga under træet og et rigtig, rigtig godt nytår!
Vi glæder os til at se jer alle igen efter nytår!